Mastercard løfter sløret for AI-løsningen Shopping Muse – en ny generation af personaliseret online shopping
14. december 2023Purchase, NY | 30. november 2023. Mastercard har netop lanceret Shopping Muse, et avanceret generativt AI-værktøj, der revolutionerer, hvordan forbrugere søger efter og finder produkter i en butiks digitale katalog. Med Shopping Muse, understøttet af Dynamic Yields personaliseringsfunktioner, vil Mastercard redefinere den skræddersyede online shopping oplevelse.
Allerede fra første kvartal af 2024 vil butikker i udvalgte markeder kunne benytte Mastercards nye AI-løsning Shopping Muse. En løsning, der genskaber den oplevelse og interaktion, forbrugeren får ved fysisk shopping i en butik. Det sker gennem et avanceret AI-værktøj, der kan omsætte forbrugernes dagligdagssprog til skræddersyede produktanbefalinger, og komme med forslag til matchende sæt og tilbehør. Med Shopping Muse kan forbrugerne udforske moderne stilarter, populære modetrends, dress codes, og tilføje specielle søgeord som ”quiet luxury” eller ”hipster trends”. Anbefalingerne fra Shopping Muse matcher den enkelte forbrugers unikke profil, behov og præferencer, og bygger på samtalens kontekst over tid for at levere resultater, der passer perfekt til selv den mest specielle forespørgsel.
Ved hjælp af Dynamic Yield's avancerede personaliseringsfunktioner, kombinerer Shopping Muse kontekstuel og adfærdsmæssig indsigt for at komme med anbefalinger, der er genereret ud fra forhandlerens søgeord, visuelle tags og forbrugerens købsmønstre og præferencer.
"Løsninger som Shopping Muse er det næste naturlige skridt i detailhandelsrevolutionen og bliver et centralt element i at få forbrugeren tilbage i centrum af købsrejsen," siger Raj Seshadri, President for Data & Services hos Mastercard og fortsætter, ”Mastercard benytter teknologi og maskinlæring til at levere de bedste resultater for både brands og forbrugere.”
Ud over at hjælpe kunderne med at søge efter looks og trends, kan Shopping Muse reducere potentiel frustration ved at hjælpe forbrugerne med at finde den perfekte vare, selv når de ikke ved, hvordan de skal beskrive den korrekt. Ved hjælp af integrerede, avancerede billedgenkendelsesværktøjer kan butikker anbefale relevante produkter baseret på visuelle ligheder med andre, selv om de mangler de rigtige tekniske tags. Værktøjet tager også højde for forbrugerens vaner og præferencer baseret på sessions browserhistorik eller tidligere køb for bedre at estimere, hvad kunden ønsker at købe i fremtiden. Med en dyb indsigt i forbrugeren og konteksten kan butikken sikre, at de anbefalede varer, der matcher forbrugerens behov og ikke er overflødige.
"Personalisering giver forbrugerne de shoppingsoplevelser, de ønsker, og AI-drevet innovation er nøglen til at åbne op for intuitiv og skræddersyet online shopping," forklarer Ori Bauer, administrerende direktør for Dynamic Yield hos Mastercard. "Ved at udnytte styrken ved generativ AI i Shopping Muse, opfylder vi forbrugernes behov og gør shopping smartere og enklere end nogensinde."
I denne tid med hurtigt udviklende tendenser og maskinlærings-algoritmer er det vigtigt, at butikker tilpasser sig de skiftende krav og stigende forventninger fra forbrugerne, og tør bevæge sig ud over kortsigtede tendenser. At omfavne teknologi er afgørende for denne udvikling, og mere end en ud af fire butikker bruger i øjeblikket generative AI-løsninger. Yderligere 13 procent planlægger at indføre dem næste år [1].
Mastercard købte i 2022 Dynamic Yield, en 6-dobbelt leder i Gartner® Magic Quadrant™ for Personalisation Engines for at styrke sit udbud af forbrugerengagements- og loyalitetstjenester og hjælpe brands med at levere mere effektive og pålidelige oplevelser på tværs af kanaler. Mastercard integrerer det højeste niveau af privatlivsbeskyttelse i alle sine produkter og tjenester i overensstemmelse med en grundig Privacy by Design og ved at anvende effektive og ansvarlige AI-principper og -standarder.
Om Mastercard
Mastercard er et globalt teknologiselskab i betalingsbranchen. Vores mission er at forbinde og drive en inklusiv, digital økonomi, der gavner alle, overalt. Det sker ved at gøre transaktioner sikre, enkle, smarte og tilgængelige. Ved hjælp af sikre data og netværk, partnerskaber og passion hjælper vores innovative løsninger individer, finansielle institutioner, regeringer og virksomheder med at realisere deres fulde potentiale. Vores anstændighedskvotient eller DQ driver vores kultur og alt, hvad vi gør inden for og uden for vores virksomhed. Med forbindelser på tværs af mere end 210 lande og territorier bygger vi en bæredygtig verden, der åbner uvurderlige muligheder for alle.