Mastercard og Pagero indleder samarbejde om at forbedre virksomheders adgang til problemfri digitale betalinger
5. februar 2024. Mastercard og Pagero annoncerer i dag integrationen af Mastercards Cross-Border Services, hvilket giver Pageros erhvervskunder adgang til hurtige, gennemsigtige og enkle internationale og nationale betalinger.
Svenske Pagero driver et globalt forretningsnetværk, der forbinder købere og sælgere med et mål om at forenkle køb-til-betaling og ordre-til-kontant-processer gennem digital kommunikation. Mere end 90 tusind virksomheder er direkte forbundet til Pageros platform, og deres globale netværk når ud til mere end 14 millioner virksomheder verden over. Ved at integrere Mastercards Cross-Border Services vil Pagero nu understøtte kontobaserede internationale og nationale betalinger, hvilket øger betalingsrækkevidden for deres tilbud betydeligt og tilpasser det til det globale netværks rækkevidde.
Virksomheder vil få oplysninger på forhånd om leveringstidspunkter, valutakurser, omkostninger samt synlighed i betalingsstatus i realtid. Betalinger foretages næsten i realtid eller samme dag til de fleste lande og valutaer. Betalingsløsningen vil blive rullet ud i etaper, hvor flere funktioner, modtagerlande og valutaer vil gøres tilgængelige over tid.
"Sammen gør Mastercard og Pagero internationale virksomhedsbetalinger digitale, enkle og tilgængelige for virksomheder, så de kan fokusere på at vækste deres kerneforretning både nationalt og internationalt," siger Danesh Etemadi, Chief Business Area Officer hos Pagero.
"Vi er glade for samarbejdet med Pagero om vores fælles tilbud, der hjælper virksomheder med at blomstre i den digitale økonomi. Ved at forbinde Pageros platform til vores globale netværk vil deres kunder få adgang til problemfri internationale og nationale betalinger understøttet af pålideligheden af Mastercards netværk," siger Erik Gutwasser, Division Præsident i Norden og Baltikum hos Mastercard.
Cross-Border Services er en af Mastercards løsninger til internationale betalinger. Deltagende finansielle institutioner kan tilbyde deres kunder internationale betalinger til over 180 markeder, herunder et globalt udbetalingsnetværk på over 150 valutaer og 2,5 milliarder betalingskort med adgang til mere end 95% af verdens bankforbundne befolkning.
"Pagero og Mastercard har brugt en del tid på at kombinere vores fælles viden og ekspertise inden for betalingsområdet, og jeg er meget spændt på at se resultaterne. Jeg ser frem til lanceringen og et mere digitalt og problemfrit betalingslandskab for virksomheder," siger Jonas Edlund, medstifter af Pagero.
Om Pagero
Pagero tilbyder et Smart Business Network, der forbinder købere og sælgere verden over for automatiseret og sikker kommunikation af forretningsdokumenter (f.eks. ordremeddelelser, fakturaer og betalingsfiler) i overensstemmelse med lokale regler. Pageros åbne netværk kombineret med en bred vifte af apps hjælper virksomheder med at strømline deres købs- og salgsprocesser og drage fordel af nøjagtige og pålidelige data. Et globalt tilbud uafhængigt af virksomhedens størrelse, branche og forretningssystem. Læs mere på www.pagero.com.
Medie kontakt
Om Mastercard
Mastercard er et globalt teknologiselskab i betalingsbranchen. Vores mission er at forbinde og drive en inklusiv, digital økonomi, der gavner alle, overalt. Det sker ved at gøre transaktioner sikre, enkle, smarte og tilgængelige. Ved hjælp af sikre data og netværk, partnerskaber og passion hjælper vores innovative løsninger individer, finansielle institutioner, regeringer og virksomheder med at realisere deres fulde potentiale. Vores anstændighedskvotient eller DQ driver vores kultur og alt, hvad vi gør inden for og uden for vores virksomhed. Med forbindelser på tværs af mere end 210 lande og territorier bygger vi en bæredygtig verden, der åbner uvurderlige muligheder for alle.